D&D Session Noter
Session Detaljer
Dato: 27-12-2023
Session Nr: 3
Spilsted: -
Spilleder: -
Spillere: -
Session Resume
Kort opsummering af sessionen: Gruppen vågner i hulen og bemærker øget aktivitet blandt ørkenens dyr og elementale ånder. De fanger en kamel ved navn Dontau, som var blevet stjålet fra Al-Wahat al-Kubra. Ved ankomsten til en gammel tempelruin møder de Qasim, som slipper en Vind Djinn løs. Efter at have besejret djinnen og forhindret Qasims flugt, udforsker gruppen templet. Tariq spiller “Skarabæens Kys,” hvilket afslører en skjult trappe. I dybden finder de billeder af Al-Hakayik elverfolket og deres historie med ånder og djinns, samt en mystisk sten der førte til deres undergang.
Mødte NPC’er
| Navn | Beskrivelse | Rolle/Job | Noter |
|---|---|---|---|
| Qasim | Udsmid og trickster | Fjende | Slap en Vind Djinn løs, blev nedskudt af Azaad |
| Dontau | Kamel | Stjålet transport | Fra Al-Wahat al-Kubra, fanget af gruppen |
Steder Besøgt
| Sted | Beskrivelse | Vigtige detaljer |
|---|---|---|
| Al-Wahat al-Kubra | Oase | Oprindelsessted for Dontau |
| Tempelruin | Gammelt tempel ved Ashrakars Stepper | Skarabæ indhugget over indgangen, tre statuer med dyrehoveder |
| Ben-dør | Udsmykket dør i templet | Dekoreret med elverfolkets historie og krig |
Vigtige Rygter & Oplysninger
- Rygte 1: Guden Zulm er kendt som dommeren der vejer sjæle
- Rygte 2: Skarabæen i templet er et tegn på Zulm og en nøgle ifølge Sharazaads noter
- Rygte 3: “Al-Naqis Oasen” er ødelagt, ifølge et brev underskrevet “R”
Plot Hook(s)
- Plot Hook 1: Find ud af mere om Al-Hakayik elverne og deres forbindelse til Zulmaya
- Plot Hook 2: Undersøg betydningen af de otte vogtere som begravede stenen
Kampe & Modstandere
| Fjende | Beskrivelse | Status | Noter |
|---|---|---|---|
| Vind Djinn | Sluppet løs af Qasim | Besejret | Overvundet af gruppen |
Vigtige Begivenheder
- Begivenhed 1: Fangst af Dontau kamelen
- Begivenhed 2: Besejring af Vind Djinn og Qasim
- Begivenhed 3: Opdagelse af elverfolkets historie og den mystiske sten
Karakterudvikling & Beslutninger
- Gruppen: Vælger at udforske templet dybere trods farerne
- Tariq: Bruger sin musikalske evne til at åbne hemmelige døre
- Azaad: Nedlægger Qasim med præcisionsskud
Ekstra Noter
- Statuerne ved templet repræsenterer livets dommere: en løve, en sjakal og en slange
- Sjakalen holder et hjerte, mens de andre har vægte
- Den sorte obelisk fra tidligere og stenen i templet ser ud til at være af samme materiale
Status ved Sessionens Afslutning
- Lokation: Dybt inde i templet ved ben-døren
- Næste Mål: Udforske mere af templets hemmeligheder
- Åbne Opgaver:
- Undersøge betydningen af de otte vogtere
- Forstå forbindelsen mellem Zulmaya og elverne
- Udforske hvad “R”s brev betyder
Originale Noter
Vi vågner i hulen. Vagtposterne i løbet af natten, har hørt en del postyr fra ørkenens dyr. Særligt Dudda har lagt mærke til verdens elementale ånder.
- Den gamle tempelruin ligger ved Ashrakars Stepper.
- Dudda rejser sig, mærker omgivelserne. Forsøger at søge ud i nærområdet, for at mærke om der skulle være vand i nærheden.
- Azaad og Tariq går på jagt, og fanger en kamel - ved at Tariq, i sindsygt flot stil, hopper op på kamelen bagfra, og ridder afsted med Azaad.
- Dontau hedder den nye kamel, som vi har fanget. Den kommer fra Oasen, hvor vi lige er kommet fra. Al-Wahat al-Kubra (Den Store Oase). De har reddet i lang tid.
- Kamelen er blevet stjålet af to personer, som også er taget til Templet.
- Selma finder ud af at Buller er død - uheldigt.
- Vi ankommer til templet, oppe over indgangen er der indhugget en stor Skarabæ. Der er også tre store statuer. Den ene med et løvehovede, den anden med en sjakal og den sidste med et slangehoved.
- Mennesker med dyrehoveder, bliver set som livets dommere. Skarabæen er også et tegn på Guden Zulm.
- Sjakalen står med hvad der ligner et hjerte i hånden.
- De to andre står med hver deres vægt i hånden.
- Guden Zulm, bliver også kaldt dommeren. Når man dør, så skal ens hjerte vejes, for at se om man kan komme et godt sted hen.
- Dudda får overtalt kamelerne til at stå i indgangen til Templet. Hvis de bliver bange, skal de løbe i Selmas tempo, tilbage til hulen vi overnattede i, og stå stille.
- Jeg var Cocoleth, jeg var konge, jeg var tigger. Jeg havde til hensigt at undersøge alt hvad der var under himlen, jeg fandt kun vind.”
- Nede i Templet, møder vi Qasim, en rigtig slambert. Han slipper en Vind Djinn løs, som vi selvfølgelig nemt ondulerer. Det er ligefør at Qasim når at flygte, men med et perfekt præcisionsskud, når Azaad at skyde ham ned.
- Brevet beskriver at “al-Naqis Oasen” ikke er mere, skriveren er på vej mod Tannuri-bjergene. Underskrevet “R”.
- Tariq spiller “Skarabæens Kys”, og gruppen kommer videre og igennem til det næste rum. Her er der en stor vægt i midten af rummet. Rundt ved væggene, står der statuer med hjerter i hænderne.
- I Sharazaads noter, er der beskrivelser af ”Cocoleths Lignelser” og en streg hen til ”Fiztandils Gåde“.
- Skarabæen er en nøgle skriver hun også.
- Statuerne siger “Et hjerte tungt og mørkt”, “To gange må vi veje”, “Hver bærer en sandhed”, ”Men kun én er dyb og tung.”
- Dudda løser gåden som en anden mentalt overlegent væsen, og brønden i midten åbner sig op og viser en trappe.
- Nede, er der hugget ind i væggen, et folks historie. Det er Al-Hakayik Elverne. Det viser et folk og et frodigt land, med træer og floder. Man ser de skaber byer - og bliver søfarerer.
- På et senere billede, kommer elverne hjem med en sten, en sten som vokser og vokser. Den måde Elverne bliver illustreret på, viser en tid med storhed.
- Der er billeder af at der kommer ånder og djinns, men meget klart afbilledet som om at de er under elverne. De er i elvernes magt.
- Stenen er samme materiale som den sorte Obelisk vi mødte på vejen til templet.
- På et tidspunkt kommer vi til en meget fin dør, en ben-dør - det portrætterer en krig, hvor alle andre racer, elementaler og djinns bekriver Elverne.
- Og hvordan stenen bliver begravet. Af 8 individer, som er på det sidste billede.
- Over porten står der: “Her hviler de sjæleløse, dem uden hjerter, må de aldrig finde fred. Thi med Zulmaya fordømte de os alle.”