Brevene fra R
Dualahei, 3, 749
Til: Aspis
Aspis, jeg skriver dette omgivet af Tannuris røde tinder, jeg håber, du vil lade det finde vej til fyrsten.
Min vej gennem ørkenen var lang, men frugtfuld. Mit ærinde ved Al-Nakhils oase gik som forventet. Ganske som du havde forudset, kunne druiderne ikke modstå fristelsen af at hjælpe noget så uskyldigt som et vordende barn. Hvis blot de havde vidst, at barnet aldrig stod til at redde, men blot var endnu et nødvendigt skridt på vejen. Oasen står ikke til at redde. End ikke de to djinns kan modstå svøben. Når dine ritualer gør som lovet, er det blot et spørgsmål om tid, før oasen opsluges i hans favn.
I mine rejser gennem Tannuri-landskabet er det tydeligt, hvordan svøben breder sig - langt hurtigere og voldsommere end vi har selv har set tidligere, selv uden vores indblanding. Lige siden vi indviede ham og viste mig sandheden, kunne jeg mærke hans sult. Men her brøler min mave. Den vrider og sitrer i mig, jeg kan mærke ham i hver eneste fiber i mit væsen.
Profetien fortæller, at det er i dybet af skovene, at kimen fra Zulmaya først skal slå sine rødder. Tænk, hvis det var her… Her, at den første spire skal blomstre og alt, hvad vi arbejder for, omsider skal bære frugt.
Jeg er derfor søgt ind i bjergene ikke langt fra Barzel Gilboa, hvor denne såkaldte “Hellige Profet” holder til. Tannurio-folket kalder ham for Mosekongen, og jeg har allerede nu set sporene af, hvordan en lignende mørke svøbe som den, vi kender, spreder sig her. De beskriver den som “Den Sorte Råd”, men den er ikke meget ulig den væske, fyrsten gav mig til at sprede i Al-Nakhils. Til min store skuffelse har jeg endnu ikke fundet et spor, der kan føre mig til “Den Hellige”. Jeg føler mig dog draget ved tanken om ham. Ideen om at finde stedet for den første kim er som honning, nej, som kød til mit evigt sultne legeme. Jeg tror, at vi har meget at lære her, og af dette sted. Ikke mindst at denne “Hellige Mosekonge” vil spille en vigtig rolle i tiden, der snart vil komme. I mellemtiden har jeg allieret mig med “Orm” Guerin og hjælper til med diverse erindringer. Jeg har ikke selv forstand på hans forsøg, men hans kreationer er… tankevækkende…
I går fik jeg første gang lov til at være med til at udspørge vogteren. Orm er overbevist om, at han holder sine hemmeligheder fra os. Jeg har svært ved at se andet end en knækket mand, der ikke kan holde på noget som helst.
Tiden nærmer sig, Aspis. Jeg kan mærke det.
Af mørket kommer døden. Af døden skal livet genopstå.
R
Dualahei, 11, 749
Til: Fyrsten
Te Fyrsten,
Jeg skriv dette fra Mawsim al-Kubra. Jeg er her nu. Festivalen er så småt ved at begynde. Men jeg er her for mord, ikke for fest.
Jeg har klar tingene, alle vi skal du gi mig mig mæ. Den der mørke syl, du gav mig… Den er klar. Den er tung og kold. Den hvæsher til mig om natten. Jeg ved, den kan gøre, hvad vi skal. I mogen, når fæsten er høj, gør jeg det. Hun ved ikke at hun er måle. De aner intet.
Jeg gør, hvad der skal til. Når først hun ær i ringen vil hun gør hva jag sir. Ingen ser mig. Jeg er som skygge. Aspis har gevet mig sine ordrer. Jeg ved hvad der skal ske. Efter dette vil du se at jeg fortjener et navn! Jeg er din hånd i din vilje herre.
Qasim
skrevet i en meget hastig hånd
Dualahei, 15, 749
Til: Aspis
Aspis, jeg skriver dette i hast fra Barzel Gilboa. Jeg har fundet en kurerer der rider mod dig i al hast. Jeg har ham sendt mod Oasen jeg antager du må være der endnu når kureren kommer frem. Jeg har fået kontakt! Det lykkedes Orm at vriste en fange ud af Kaptajn Gideons hænder. Efter lidt mad fik vi ham i tale. De er i skovene! Hvis jeg bragte en gave og et offer i mørket så ville de finde mig. Så snart jeg er klar, når skyggemånen er størst drager jeg mod skovene.
R
Dualahei, 19, 749
Til: Ærede Fyrste
Ærede Fyrste, jeg skriver dette fra Mawsim Al-kubra.
R’s færd har båret frugt, og de nyheder, han bringer, vidner om tider i forandring. Ved Al-Nakhils oasen har han udført vores vilje. Men hvad vigtigere er så har han måske fundet den første kim og fået kontakt til folket der dyrker den. Hvem ved hvad den kunne rumme, hvilket potentiale herre!
Vores bestræbelser på at lokalisere de øvrige vers møder fortsat modstand. Orm arbejder ufortrødent, men vogteren Faisals tunge forbliver bundet. Orm er dog stadig overbevist om, at hans viden om versene er dybere end han lader ane. Tiden vil afsløre hans sande farver; pres og tålmodighed vil bryde selv den stærkeste vilje.
I lyset af R’s seneste præstationer og hans betydelige bidrag til vores sag foreslår jeg, at han bliver et fuldt initieret medlem af vores kredse. Må jeg anbefale navnet “Ringhals”. Dette navn afspejler både hans evne til at manøvrere og handle med beslutsomhed, samt den gift han bærer i sit bid.
Tiderne nærmer sig herre.
Lad sønnen komme.
Aspis