Uddrag fra MAs Dagbog
Fundet blandt ruinerne af Dun’Mor
En dagbog skrevet fra et perspektiv af en teenager der kalder sig MA. De fleste sider er ulæselige eller indeholder trivielle teenage skriverier.
12. Thunseer, 4. måne, 1284
Kære dagbog,
I dag så jeg ham igen ved markedet! Karim stod der bare med sine krydderier og urter, og hans øjne… åh, hans øjne er som honning i sollyset! Men far ville få et raserianfald hvis han vidste jeg kiggede efter en købmandssøn. “Du er forlovet med Ramiel IV,” ville han sige, som om jeg nogensinde har mødt den dumme dreng!
Amira siger at Ramiel er “SÅ flot” og at jeg er heldig, men hvad ved hun om det? Hun har aldrig mødt ham! Og hvordan kan jeg giftes med en jeg aldrig har mødt? Det er SÅ middelalderligt! Bushtan Akir har det største bibliotek i hele Sahrazar, der kunne jeg studere alkymi og astrologi, men nej nej, jeg skal blive her og være “en proper dame.” Det er SÅ uretfærdigt!
P.S. Min nye kjole ser forfærdelig ud. Mor siger jeg vokser ind i den, men jeg ligner en overfodret påfugl!
3. Dualahei, 3. måne, 1285
Jeg HADER det her sted! Far har trukket os med til dette forfaldne, fugtige tårn midt i INGENTING! “Det er for din egen sikkerhed,” siger han. Sikkerhed fra HVAD? Nogle dumme stjerneskud? Han er blevet besat af dem, tilbringer hele tiden med sine bøger og kort. “Jeg studerede her som ung,” siger han, som om det retfærdiggør at begrave sin datter levende i en skov!
Mit hår er blevet TOTALT ødelagt af fugten her. Det krøller på den mest forfærdelige måde! Og nu begynder det at sne… IGEN! Ruhana vokser sig større for hver nat, snart kan man slet ikke se Al’Badiyas blide lys længere. Det er som om mørket selv kryber ind gennem murene. Jeg savner bazaren, jeg savner mine veninder, jeg savner CIVILISATION! Selv Karim og hans dumme honningøjne ville være bedre end dette fængsel…
19. Muharram, 8. måne, 1286
Far bliver mere og mere distræt. Han kommer knap nok op fra kælderen længere. Der er noget dernede han ikke vil have jeg ser. Som om jeg er et lille barn! Jeg er 16 år gammel, for himlens skyld! Men jeg må koncentrere mig om mine studier… øjne ruller. I det mindste har biblioteket her nogle interessante bøger om alkymi.
Sneen falder tungere nu, og Ruhana er næsten fuld. Al’Badiya er kun en svag skygge på himlen. Far siger det er normalt for årstiden, men noget føles… anderledes. Som om månerne selv holder vejret.
22. Silinor, 6. måne, 1288
Far og Azkaelion havde et frygteligt skænderi i nat. Jeg hørte far råbe noget om “forbudt magi” og “prisen er for høj.” Azkaelion var kold som is: “Vis mig en anden udvej, eller træd til side. Hvis ikke nu, hvornår så Zulm?”
Jack kom senere - han ved altid hvornår jeg har brug for ham. Han gav mig den smukkeste halskæde - en sort krystal han kaldte Zulmaya. “Nattens hjerte,” sagde han. “Jeg fandt den ved havet, han har seriøst rejst sygt meget.” Den er helt kold, men det som om noget lever i den, og når jeg holder den tæt til mit øre… jeg sværger, så synger den for mig, som månens egen vuggevise - kun for mig. Når jeg holder den, føles det som om den hvisker til mig… som om den kender hemmeligheder jeg også burde kende.
7. Duscar, 10. måne, 1288
I dag døde tre soldater mere. Deres kroppe… jeg har aldrig set noget lignende. Skovrådden kalder de det. Det starter med små sorte årer under huden, så begynder organerne at… mutere. Far og jeg prøver at skære det væk, men det spreder sig bare.
Det fascinerende er hvordan vævet omdannes, næsten som om det bliver til noget andet, noget… stærkere? Under mikroskopet ser jeg hvordan cellerne danser, hvordan de forvandles til noget smukt og fremmed. Far ville hade at høre mig sige det, men der er noget betagende ved transformationen. Jeg har begyndt at tegne processerne i mine private noter - måske kunne vi lære at kontrollere det i stedet for at bekæmpe det?
15. Thulmir, 11. måne, 1288
Jack tog mig med op på tårnet i nat. Vi sad under stjernerne, og han fortalte historier om fjerne lande og gamle magier. Hans stemme… den får mig til at glemme alt det mørke omkring os. Han forstår min fascination af skovrådden, siger at al magi har to sider. “Som månen,” sagde han, “har både en lys og en mørk side.”
Når han ser på mig sådan, føler jeg mig ikke som den lille pige der blev tvunget hertil. Jeg føler mig… magtfuld. Som om jeg kunne gribe stjernerne selv, hvis jeg bare rakte ud efter dem.
1. Nureth, 1. måne 1289
Gennembrud i dag! Månefernes blod har en effekt på smitten - det bremser spredningen! Den unge soldat, Malik, han overlevede proceduren. Hans øjne… de skifter farve nu, men han lever! Far er skeptisk, men jeg ved vi er på sporet af noget vigtigt.
Mine egne eksperimenter med skovrådden viser… interessante resultater. Jeg har opdaget at hvis man blander det inficerede væv med bestemte urter… men nej, det er for farligt at skrive her. Jack er den eneste der forstår. Han siger jeg har en særlig gave, en forståelse som andre mangler. Måske har han ret…