🪴 Sahrazar

1.5 - 25-10-2023 - Tariqs præstation.

9 min read

Drejebog for Tariqs Storslåede Show ved Mawsim Al-Kubra i Salsabils Oase

Introduktion:

  1. Indtrædelse: Tariq træder ind med musik, hvor baggrundsrytmerne stammer fra Fiztandils legendariske melodi.
  2. Velkomst: Tariq byder publikum velkommen, “Velkommen til Sahrazars pulserende hjerteslag under Mawsim Al-Kubra’s stjerner!”
  3. Illusion: Med brug af Prestigitation får han et let regn af glimtende stjernestøv til at falde over scenen.
  4. Intro: “I aften skal på en rejse, en rejse igennem Sahrazars ånd, en rejse igennem de ældste sandkorn i historien!”

Første Akt – Sahrazars Sagn:

  1. Sagnfortælling: Tariq fortæller om Sahrazars ældgamle tider, om de store helte, guder, og de væsener, som engang vandrede over ørkenens sand.
  2. Musik: En blød melodi starter, og dansere træder frem, illustrerende de fortællinger han deler.
  3. Illusion: I takt med historiens udvikling, anvender Tariq Prestigitation til at skabe små optiske illusioner – skikkelser, ildglimt, og skiftende farver.

Anden Akt – Faisal Al-Raqibs Arv:

  1. Mindes: Tariq taler om sin afdøde mentor, Faisal Al-Raqib, og de visdomme han delte. “Under hans vinge lærte jeg at finde musikkens sande hjerte”.
  2. Visuel fremstilling: Et portræt af Faisal (lavet gennem illusion) vises bag Tariq, mens han spiller et stykke, som Faisal engang lærte ham.
  3. Illusion: Som et symbol på Faisals ånd, skaber Tariq en fugl af lys, der flyver rundt i teltet, før den forsvinder i et eksplosion af stjerner.

Tredje Akt – Jagten på Fiztandils Sande Sange:

  1. Fortælling: Tariq fortæller om sin søgen efter Fiztandils sande sange, hans eventyr og de udfordringer, han har mødt.
  2. Musik og Dans: En intens, hurtig melodi spilles, mens dansere iscenesætter jagten, kampene og triumferne.
  3. Illusion: Tariq får sandet omkring scenen til at danse og bølge, illustrerende Sahrazars evige skiftende natur.

Afslutning:

  1. Dedikation: Tariq dedikerer denne aften til Sahrazar, til Faisal Al-Raqib, og til det evige håb om at opdage de tabte sange.
  2. Storslået Finale: Med et sidste brug af Prestigitation, skaber Tariq en imponerende eksplosion af lys og farver over scenen, som falder ned som et regn af stjernestøv over publikum.
  3. Afsked: Tariq bukker dybt, takker publikum for deres opmærksomhed, og træder tilbage, mens publikum klapper og råber begejstret.

Efter showet er der tid til socialt samvær, hvor Tariq kan blande sig med publikum, vise individuelle tricks, fortælle små anekdoter og naturligvis nyde festivalens atmosfære.

Første Akt – Sahrazars Sagn: De Forbundne Hjerter

Scenografi: Scenen er et mesterværk i sig selv. Gyldne draperier svæver fra teltets top, simulerende Sahrazars endeløse sandklitter. Hængende lanterner, glødende som stjerner, skaber illusionen af en ørkennat.

  1. Introduktion:

    • Tekst: “I Sahrazars ældgamle dage, da verden var ung, hvor himlen og jorden var forelskede, fødtes et sagn om to hjerter, som blev adskilt men aldrig glemt.”
    • Handling: Tariq sidder på en forhøjet platform, en gammel, slidt bog i hans hænder. Han åbner den og begynder at læse op.

  2. Musik:

    • Tekst: “Lad tonerne føre os tilbage, til en tid hvor skæbner blev vævet sammen af ørkenens vinde.”
    • Handling: Tariq spiller en hjerteskærende melodi, som virker som om den er spundet af tidens tråde og stjernestøv.

  3. Dansere:

    • Handling: En kvinde og en mand, klædt i gevanter, der skinner som solopgang og solnedgang, træder frem. Deres dans er både lidenskabelig og sørgmodig. De nærmer sig hinanden og adskilles igen, illustrerende deres uopnåelige kærlighed.

  4. Fortællingens begyndelse:

    • Tekst: “Laila og Jamil, børn af rivaliserende stammer, mødtes under Sahrazars måneskin. Deres hjerter bankede som et, men skæbnen ville ikke have dem sammen.”

  5. Illusion:

    • Tekst: “Se, hvordan stjernerne selv græd over deres adskillelse!”
    • Handling: Ved hjælp af Prestigitation frembringer Tariq stjerner, der virker som om de græder glitrende tårer, der falder på scenen.

  6. Konflikten:

    • Tekst: “Rivaliseringen mellem deres stammer voksede, og ørkenens sand blev farvet rødt af blodet fra konflikten. Men Laila og Jamil’s kærlighed skinnede klarere end Sahrazars brændende sol.”
    • Handling: Danserne udtrykker desperat længsel og hjertesmerte, mens skikkelser i baggrunden (andre deltagere fra Karneval Al-Qamar) udgør de kæmpende stammer.

  7. Afslutning:

    • Tekst: “Selv i dødens greb blev deres hjerter ikke adskilt. De blev til to træer, der voksede side om side, hvis rødder flettede sig sammen dybt under Sahrazars sand, som et evigt symbol på uopnåelig, men uendelig kærlighed.”
    • Handling: Ved hjælp af Prestigitation og illusioner lader Tariq to store træer vokse på scenen, hvis grene rækker ud mod hinanden.

  8. Afsluttende musikstykke:

    • Tekst: “Lad deres sagn minde os om, at sand kærlighed aldrig dør, men lever evigt i Sahrazars hjerte.”
    • Handling: Tariq spiller en dybfølt melodi, en hyldest til Laila og Jamil, som langsomt falder til ro, efterladende tilhørerne i en dyb kontemplation.

Anden Akt – Sahrazars Hemmeligheder: Faisal Al-Raqib og Den Tabte Melodi

Scenografi: Scenen forvandles til indersiden af et gammelt bibliotek eller arkiv. Bøger og pergamentruller er stablet højt, og støvet danser i luften, oplyst af den bløde glød fra lanterner og tændte stearinlys.

  1. Introduktion:

    • Tekst: “Bag Sahrazars skønhed og mysterium skjuler sig historier, som kun få kender til. I aften vil jeg dele en af dem med jer.”
    • Handling: Tariq tager plads ved et skrivebord, hvor en række gamle bøger er spredt ud.

  2. Faisal Al-Raqib’s Introduktion:

    • Tekst: “Faisal Al-Raqib, min mentor, var kendt langt ud over Sahrazars grænser. Men det var ikke blot hans musik, der gjorde ham berømt. Det var hans jagt på den tabte melodi.”

  3. Illusion af Faisal:

    • Handling: Med en kombination af illusioner og Prestigitation får Tariq et holografisk billede af Faisal til at fremstå på scenen, der spiller et instrument med en vemodig tone.

  4. Fortællingens begyndelse:

    • Tekst: “Faisal fortalte ofte, hvordan han havde rejst gennem Sahrazars dale og bjerge, krydset ørkener og floder, alt sammen for at finde den mystiske melodi, som skulle være skrevet af den legendariske bard Fiztandil.”
    • Handling: Et kort, interaktivt skuespil viser Faisal på hans rejse, mens Tariq fortæller.

  5. Hemmeligheden bag Melodien:

    • Tekst: “Denne melodi, hvis sande form blev tabt i tidens tåger, sagdes at kunne vække historierne og bringe dem til live. Men alle Fiztandils noter, han fandt, var fragmenterede eller ændrede gennem tiden.”

  6. Faisals Arv:

    • Tekst: “Selvom Faisal aldrig fandt den komplette melodi, gav han mig en gave – en del af den melodi han havde opdaget. Og med den, komponerede han – og senere jeg – mange sange.”
    • Handling: Tariq begynder at spille denne del af melodien, og den fylder teltet med en stemning af forundring.

  7. Hyldest til Faisal:

    • Tekst: “Faisal kan ikke være her i aften. Men hans ånd, hans lære, og hans passion lever videre gennem den musik vi deler.”
    • Handling: Med brug af Prestigitation får Tariq alle lysene på scenen til at flimre og dæmpe sig, skabende en stemningsfuld og respektfuld atmosfære.

  8. Afsluttende musikstykke:

    • Tekst: “Lad os sammen fejre arven fra en stor musiker, og drømmen om en melodi, der engang kan komme til live for os alle.”
    • Handling: Tariq spiller en kombination af Faisals musik og hans egen, hvilket skaber en magisk og rørende finale for denne akt.

Akt 3: Faisal Al-Raqibs Arv og Fiztandils Genfødsel

Scenens Opstilling: Tariq sidder nu i centrum af scenen, omgivet af stillestående dansere iført sølvslør, der repræsenterer stjernerne i natten. I baggrunden ses en skinnende kopi af Fiztandils instrument, hævet på en piedestal.

  1. Indledning: Tariq begynder med en hjerteskærende solo på sin egen oud, hvor han spiller melodien han lærte af Faisal Al-Raqib. Melodien er så smuk, at den næsten får tårer frem i publikums øjne.

  2. Faisal Al-Raqibs Undervisning: Tariq fortæller nu om sin tid med Faisal, hvordan den gamle bard delte historier, sange og melodier fra det gamle Sahrazar. Her beskriver han, hvordan Faisal ofte talte om Fiztandils forsvundne kvad, og hvordan han drømte om at genopdage dem.

  3. Fiztandils Genkomst: Tariq fortæller, at mens Fiztandils ord er forsvundet, lever hans ånd videre i musikken, i Sahrazars hjerte og i drømmene hos dem, der søger. Ved at bruge sin magi og evner, begynder Tariq at spille en kombination af den gamle melodi kombineret med sin egen komposition. Midt i denne præstation bruger Tariq sin Prestigitation til at skabe illusioner af gnistrende noter, der danser omkring ham, mens danserne bevæger sig i en hypnotiserende dans, der får dem til at ligne stjerner, der drejer omkring natten.

  4. Afsløringen: Efter denne overvældende præstation, hæver Tariq sin stemme og proklamerer, at mens han ikke har fundet Fiztandils ægte kvad, vil han dedikere sit liv til at søge dem. Han lover at bære Faisal Al-Raqibs arv videre, at bevare de gamle sange og fortsætte jagten.

  5. Finalen: Hele karnevalet deltager nu, og scenen bliver et virvar af farver, lyde og bevægelser. Alle instrumenterne, danserne og akrobaterne kommer sammen for at skabe en eksplosion af kultur og kunst. Tariq står midt i det hele, som en stjernes kerne, der binder det hele sammen.

Afslutningen: Sammenklangens Magi

Scenens Opstilling: Efter den eksplosive finale i tredje akt, falder der ro over scenen. Et stort tæppe med afbildningen af Sahrazars nattens himmel dækker hele scenens baggrund, med glitrende stjerner og to måner, der smukt oplyser det mørke lærred.

  1. Stilhedens Skønhed: Der er et øjebliks stilhed, kun brudt af nattens lyde, som græshopper og den svage brise, der blidt får tæppet til at bølge. Publikum får en følelse af at være alene midt i Sahrazars ørken under den stjerneklare himmel.

  2. Tariqs Refleksion: Uden varsel træder Tariq stille og roligt frem i spotlightet, hans silhuet mod den stjerneklare himmel skaber et ikonisk billede. Han begynder at tale med en dyb og eftertænksom tone: “I Sahrazars skød har mange historier og melodier fundet sted. Men i dag har vi delt en rejse, en arv, en stræben. Måske vil jeg aldrig finde Fiztandils ægte kvad, men hans ånd vil altid være med os, i hvert hjerteslag, i hver streng af sand.”

  3. Sammenklangens Magi: Nu begynder Tariq at spille den mest ikoniske melodi fra Fiztandil på sin oud. Langsomt kommer de andre musikere ind, hver især bidragende med deres unikke instrumenter, skabende en harmoni, der gør melodien mere rig og fyldig. Dette er ikke bare en præstation; det er en meditativ oplevelse.

  4. Fællesskabets Betydning: Danserne begynder at bevæge sig i en langsom, flydende bevægelse omkring Tariq, og mens de danser, kommer medlemmerne af Karneval Al-Qamar frem fra kulissen, hver især bidragende med deres unikke talent - jonglører, akrobater, ildspyttere - de tilføjer alle til det storslåede billede af Sahrazars mangfoldighed.

  5. Taknemmelighedens Afsløring: Med en dyb og følelsesladet tone takker Tariq publikum for deres tilstedeværelse, for at være vidner til denne rejse, og for at fortsætte med at bære historierne, sagnene og musikken fra Sahrazar i deres hjerter. “Må vores skæbner altid være forbundet af Sahrazars uendelige sand,” udbryder han.

Finale: Hele Karneval Al-Qamar samler sig på scenen, holder hinanden i hænderne, mens publikum står op i en stående ovation. Tariq løfter sin oud højt op mod himlen, og i det øjeblik tændes en række fakler omkring scenen, som skaber et skær af gyldent lys, der indhyller alle til stede. Med det som kulmination falder tæppet langsomt, og Mawsim Al-Kubra-festivalen i Salsabils Oase fortsætter i eufori.