🪴 Sahrazar

18 - Mørke Minder og Helbredende Hænder

8 min read

D&D Session Noter

Session Detaljer

Dato: 26-11-2024
Session Nr.: 18
Spilsted: Caspers
Spilleder: Esben
Spillere: Asbjørn, Dutter, Morten og Casper

Session Resume

Kort opsummering af sessionen: Vi oplevede en bemærkelsesværdig dag, hvor Dudda modtog Sharazaads minder gennem ringen, hvilket afslørede en dyster kultceremoni. Vi flygtede derefter fra Fort Rizon gennem Tannuridalen, sneg os gennem Kong Bogis territorium, og fandt midlertidig ly ved Bergmeer-søen. Her overtalte vi Dudda til at lade Lars udføre et helbredende ritual, der rensede ham for den mørke indflydelse - en handling der viste sig afgørende for hans velbefindende. Efter en tiltrængt hvile fortsatte vi mod Barzel Gilboa, hvor vi opdagede en hastigt voksende flygtningelejr og mødte De Gyldne Krigere fra Solens Rige.

Den mest fascinerende del var utvivlsomt Duddas oplevelse med Sharazaads minder. Gennem hendes øjne så han en skjult ceremoni dybt under jorden, hvor kultister i sorte kåber chantede omkring en pulserende sort sten. Deres leder, klædt i rødt, proklamerede en ny æra og påkaldte en kraft kaldet “Augathsirai”. Det mest foruroligende var måske den enstemte profeti de fremsagde: “Af min sult skal en kriger rejse sig, smedet af nattens kulde. Lad ham bære min søn, hans hænder skal bryde seglene, til mine døre.”

Mødte NPC’er

NavnBeskrivelseRolle/JobNoter
De Gyldne KrigereKrigere fra Solens RigePortvogtere i Barzel GilboaOpretholder streng kontrol ved byportene
Morigans DiscipleKultister i sorte kåberKultmedlemmerSet gennem Sharazaads minder, udfører mystiske ritualer
Rødklædt KultistLeder i rød kåbeKultlederLedte ceremonien og påkaldte Augathsirai
BondefamilieVenlige bønder ved Bergmeer-søenGårdejereGav os husly for natten

Steder Besøgt

StedBeskrivelseVigtige detaljer
Kultisternes HuleSet gennem Sharazaads minderIndeholdt en kvindestatue uden ansigtstræk og en pulserende sort sten
TannuridalenBjergrig dalMåtte krydse flere hængebroer, én var saboteret
Bergmeer-søenLandbrugsområdeFandt midlertidigt ly hos en bondegård
Barzel GilboaBefæstet byNu med stor flygtningelejr, primært beboet af “skarnsfolk”

Vigtige Rygter & Oplysninger

  • Rygte 1: Zayids fugle rapporterer om faldende sten eller stjerner fra himlen.
  • Rygte 2: En stjerne faldt i Bannwalt-skoven natten før Lars mødte gruppen.
  • Rygte 3: De første Jernkrige startede i Bannwalt-skoven mellem Vildfolket og Tannuriregionen.

Plot Hook(s)

  • Plot Hook 1: Undersøg betydningen af kultisternes ceremoni og profetien.
  • Plot Hook 2: Find ud af sammenhængen mellem de faldende stjerner og den voksende uro.
  • Plot Hook 3: Tariqs løfte til bondefamilien om at ændre loven om det tredje barn.

Kampe & Modstandere

Ingen direkte kampe i denne session

Loot

Ingen ny loot erhvervet i denne session

Vigtige Begivenheder

  • Begivenhed 1: Dudda oplever Sharazaads minder om kultceremonien.
  • Begivenhed 2: Lars renser Dudda for mørk indflydelse ved Bergmeer-søen.
  • Begivenhed 3: Ankomst til Barzel Gilboa og opdagelsen af den nye flygtningelejr.

Karakterudvikling & Beslutninger

  • Dudda: Får indsigt i Sharazaads sidste oplevelser og accepterer at blive renset af Lars.
  • Tariq: Lover at hjælpe bondefamilien med at ændre loven om det tredje barn.
  • Lars: Viser sig som en værdifuld allieret gennem hans helbredende evner.
  • Azaad: Planlægger sammen med Tariq at skaffe falsk legitimation til Lars.

Ekstra Noter

  • Reglen om det tredje barn kræver, at familiers tredje barn skal tjene på muren.

  • “Skarnsfolket” er et nedsættende udtryk for folk af blandet herkomst fra Vildlandet.

  • De Gyldne Krigeres tilstedeværelse i Barzel Gilboa tyder på øget militær aktivitet.

  • Kultisternes ritual og profeti synes at have forbindelse til den større konflikt, der udspiller sig.

  • Dudda modtager tanker, som ikke er hans egne, men ting og steder som Shaarazaad har oplevet.

  • Han mærker hvordan hendes nysgerrighed og forundring træder frem.

  • Et minde tyknes og bliver mere tydeligt. Ikke så fragmenteret, men næsten som en virkelighed. Han mærker våde sten under fødderne og hænderen. En metallisk duft af klippe, og blander sig med en svag råd, sødlig. Luften er tung og våd.

  • Han puls er høj og dirrer - i det fjerne hører han en sang. En chantring i urtidsrytme. Bander igennem klipperne - han genkender melodien.

  • Han er ikke i hulens gulv, men i loftet. Han kan mærke i sit indre at han koncentrerer sig på en “Spider Climb” spell.

  • Han ved godt det ikke er Duddas virkelighed, men Shaarazaads - alt er oplyst af et lilla skær, luften gløder af en syg energi.

  • Minegangene er klaustrofobiske, og fyldt med den søde rådlugt. Den bliver mere og mere intens.

  • Han mærker en determination, han er på en mission, et mål.

  • Han har nemt ved at holde fast på klippevæggen.

  • Bagerst, længere nede af gangen hører han denne hypnotiske chantring - der runger.

  • Hun kravler videre, ind i minegangene. På et tidspunkt drejer hule svagt, og åbner sig op.

  • Stemmerne og sangen bliver tydeligere.

  • Ved hulen er det første han/hun ser, er at den er oplyst. Fra hulens væg og ud af hulen er der hugget et kvindeansigt. Hun har ingen ansigtstræk, med lange tentakler - slangelignende som hår.

  • Han/hun føler sig overvåget af statuen.

  • I midten af rummet, ser han/hun først statuen - og derefter syn for hvor chantringen kommer. Centralt i rummet står der folk i sorte rober, kultister, og synger. De bærer alle masker. Af det samme ansigtstræk-løse ansigt som statuen.

  • De står i en cirkel, omkring en sort sten. En pulserende sten.

  • Fra stenen, som er lidt gennemlyst kan man se en svag bevægelse inde i stenen.

  • På et tidspunkt bag fra det store stenansigt, træder endnu en kuttekldt skikkelse. Men i en rød kåbe - mega kultist agtigt.

  • På små usikre skridt, løfter sig og svæver hen over stenen. I en hæs, dog klar stemme siger han: “I er alle hørt, tonerne i natten. Mærket dens hvisken og i har alle ventet, tålmodige og trofaste. Mens han har vandret mellem stjernene. Nu er tiden nær, alt vi er blevet lovet er nu ved vores fingerspidser - ej længere skal i lade jer begrænses af denne verdens underdanighed. Det sorte kul vil atter vågne - giv jer selv til hendes afkom, bind jer til mørkets puls. En nye tid komme - for mørket er en ny begyndelse.”

  • Chantringen tager til, vibrerer i rummet. En af de kutteklædte træder frem - med en klar stemme. Råber hun for “For Sulmaya, for Morigan, for en ny tids komme” - lader kniven skære sig i hånden. Alle følger trop. Blodet suges af stenen og erstattes af sorte tråde, der trækker alle kultisterne sammen og tætter på stenen. De sorte tråde spreder sig. En sort tåge strømmer og fylder rummet.

  • Mange ryster, nogle kollapser - nogle bliver stående.

  • Til sidst svæver den røde kultist ned, bider sig i hånden og råber - “Augathsirai, fri os.”

  • Tågen bliver tætter, begynder at tage form, stræker sig om kultisterne. Rummet runger.

  • Dudda/Shaarazaad mærker, hvordan noget forsøger at trænge sig ind deres sind - men formår at modstå.

  • 1000 hviskende stemmer forsøger at snige sig ind omkring ham/hende. De spreder sig i rummet.

  • Alle kultisterne taler i kor, unisont - “Af min sult skal en kriger rejse sig, smedet af nattens kulde. Lad ham bære min søn, hans hænder skal bryde seglene, til mine døre.” - vi ved at det er Morigans Disciple der står i hulen.

  • Dudda vågner igen - han har trukket på ringens kræfter. Han har trukket noget af Shaarazaad ind i sig.

  • Vi rider ud af Fort Rizon, mod bjergene. Ud i Tannuridalen. Ned af bjergsiden, over hængebroerne og ind i Dalen - vi lader Lars føre os væk.

  • Vi kommer til en hængebro som er saboteret, Lars siger at vi kan gå tilbage og over en anden hængebro - men så kommer vi ind i Kong Bogi’s

  • Vi sniger os igennem Bogis kongerige, med hjælp fra en clutch Major Image fra Tariq.

  • Vi ankommer til en gård, ved Bergmeer søen. Får lov til at overnatte. Får en long rest.

  • Om morgenen, overtaler vi Dudda til at blive renset af Lars. Det lykkedes.

  • Tariq lover familien at de vil få ændret loven om det 3. Barn. Så de kan forblive en familie.

  • Vi rider mod Barzel Gilboa - på vejen begynder der at komme fugle fra Zayid, de fortæller om sten eller stjerner der er faldet fra himlen. Lars fortæller at natten inden han mødet resten af gruppen, så en stjerne falde. Den skulle umiddelbart være landet i Bannwalt skoven (Den Dybe Skov).

  • Skoven ligger op til Vildlandet, og var her de første Jernkrige startede. Som var krigende mellem Vildfolket og Tannuriregionen. Det er blandt andet derfor at reglen om det 3. Barn kom til, at det 3. Barn skulle tjene på muren.

  • Da vi ankommer til Barzel Gilboa, er der tilkommet, meget hurtigt en hel bydel til - sådan lidt flygtningelejr agtigt.

  • Tariq og Azaad taler om at tage ind - og så skaffe noget legitimation til Lars. Eftersom han er desertør.

  • På vej ind i byen, er der ingen af de “almindelige” racer - folk er half giants, de er anipromorphe - blandede af folk fra Vildlandet. I onde tunger kalder man disse for “Skarnsfolket” - men i gamle dage, boede de altså inde i byen og ikke i lejre som nu.

  • Vi møder “De Gyldne Krigere” ved porten - altså krigere fra Ramielabad (Solens rige) - Porten er lukket, og meget streng kontrol med at komme ind.