D&D Session Noter

Session Resume

Kort opsummering af sessionen: Gruppen fortsætter deres udforskning af Banwalt-skoven, hvor de bevæger sig stadigt tættere på det mystiske tårn med det blålige lys. De passerer gennem Azkalions Skjold - en magisk barriere der beskytter mod en ældgammel trussel fra stjernerne. Her møder de Volja, en Arishai (dødens ånd), der afslører skjoldets sande natur og dets vogter Straszovoy. Gennem visioner og møder med fangede sjæle afdækker gruppen mere om områdets historie og en ældgammel katastrofe. De finder spor efter en kurér ved navn Valerian og møder den mystiske Whiskey Jack med hans sorte hunde, der tilbyder deres hjælp mod “Lysmesteren” i tårnet. Med Tariqs skarpe vid og snedige bemærkning - “Man stormer altså ikke på fuld blære” - lykkedes det at skabe et påskud for at undersøge området nærmere og finde Valerians vigtige pakke.

Mødte NPC’er

NavnBeskrivelseRolle/JobNoter
VoljaArishai (dødens ånd)VejlederForklarer om skjoldet og dets betydning
StraszovoyArishaiSkjoldets vogterKendt som “Tidens Øje”
Valerian18-årig kurérKurérNu en Wisp, havde en vigtig pakke
Whiskey JackMystisk skikkelseAllieretLeder af de sorte hunde

Steder Besøgt

StedBeskrivelseVigtige detaljer
Banwalt SkovSumpet skovområdeBliver koldere nærmere tårnet
Azkalions SkjoldMagisk barriereBeskytter mod død fra stjernerne
SmedjenSammenstyrtet bygningStedet hvor Valerian døde

Vigtige Opdagelser

  • Azkalions Skjold er en barriere der holder sjæle fanget for at beskytte mod en trussel fra stjernerne
  • Der er fundet spor af en ældgammel katastrofe, hvor noget stort var synligt på himlen
  • En mystisk pakke fra Valerian skal bringes til Sahira
  • Der er opdaget en bog om “svøben” - en sygdom der forårsager mutationer

Gåder & Koder

  • “Vinden synger før harpens sang, men først må solen stryge med streng, til sidst kommer natten mørk og lang, dog før må tordnen gå sin gang”

Originale Noter

  • Vi kommer stille og roligt tætter på tårnet, med det blålige lys. Alting bliver koldere jo tættere vi kommer på tårnet.
  • Der er mange skeletter iblandt rødderne af de sorte mangroverøder.
  • Skoven er dog stadig ret livlig, insekter og frøer - nogle få krager.
  • Vi passerer på et tidspunkt igennem et glinsende tæppe, inde på den anden side bliver skoven helt stille. Som om vi kommer til en bjergfrisk dal.
  • Vandet vi bevæger os i, er nu kulsort men spejlblankt.
  • Tårnet står i sumpen, men har nok stået der før sumpen kom til.
  • Tariq kaster Detect Magic - Tariq fornemmer næsten udelukkende Ahrim magi. Men som en kuppel fra Tårnets top, er der et slags skjold af Shaar magi. Men alt andet er Ahrim.
  • Vi ser ligepludselig en masse døde kroppe, men hvor træerne er vokset op igennem. Så kroppene er underligt velholdt, på trods af at træerne er voldsomt gamle.
  • Azaad lægger mærke til at en del af kroppen har sværd der er lavet af Ashab Nidal, og rustninger minder også om derfra.
  • Dudda prøver at mærke naturen, han kan dog ikke mærke noget som helst. Der er ingen vind, der ingen varme. Det minder mere om dengang han bandt sig til Hodja, en sjælebinding. Det handler om at få sjælene til at passere og give slip i følge druiderne, men her er de fanget.
  • Tariq og Dudda forsøger at kaste magi, det lykkedes for Dudda, men Tariqs Prestigitation fejler. Som om den bare bliver slukket.
  • Vi kommer til et træ, efter nogle Wisps har ført os derover. I træet sidder en skikkelse der siger “Velkommen til Dunmoor”. Azkalions Skjold, er den hinde som vi gik igennem tidligere. Han siger at den er lavet for at beskytte verden. Den beskytter mod død, fra stjernerne. De falder igen, ligesom dengang sidst, hvor skjoldet blev lavet.
  • Han hedder Volja. Han siger at skjoldet er en dårlig ting, der er ingen fred og vile.
  • Volja er en af dødens ånder, Arishai - som i den gamle tro, var dem som førte de døde igennem mørkets spejl og gav dem fred.
  • Druiderne tilbad disse ånder, med en vis ærefrygt, men på lige fod som andre ånder.
  • Straszovoy er skjoldets vogter. Han er også en Arishai, vandrer igennem spejlet.
  • Alle på nær Tariq, bliver “possessed” og får en vision. Et Sahrazar med sne og et rødligt skær. Månene er kæmpe, men med underlige krusninger på toppen. De er soldater, der ligger i skoven, der er nu grønt, og ikke sump. De ser en kamp mellem soldater og vilde skabninger. Bipedale skabninger. De er ved at dø, de burde kunne slippe fri og dø, men de kan ikke. “Vi er så mange, men vi er alle fanget.” Og så ebber livet ud af dem som visionen kommer fra. (De hed Marcus og Thomas).
  • Visionen havde et kæmpe objekt på himlen, som ikke er her idag.
  • Tariq kaster “Detect Thoughts” og rammer en kvinde, der har tvivl - hun kan ikke finde ud af hvad der er rigtigt eller forkert. Hun er i tvivl.
  • Straszovoy er “Tidens Øje”.
  • Tariq synger Samaas Sang, en af Wisps’ne tager form af en kurér, han fortæller om hvordan Fiztandil i sin tid gav ham en pakke som han skulle bringe videre. Tariq takker ja til at tage pakken med, han fortæller at han døde i udkanten af sfærens kant, tæt på smedjen. Hvis vi kan finde hans lig, så ligger der et brev og en besked.
  • Han hedder Valerian, en 18 årig. Han bliver wil Wisp igen, og viser vej mod smedjen.
  • Vi kommer til smedjen, den er faldet sammen.
  • Der er en skikkelse der går rundt blandt ruinerne og leder mellem kroppene.
  • Vi møder Whiskey Jack, og de sorte hunde. Som er undead, men er blevet genoprejst af flere omgange af Azkalion. Vi har en vildt fed samtale, og de ender med at ville hjælpe os mod “Lysmesteren”. Ham der styrer tårnet.
  • “Man stormer altså ikke på fuld blære”, udtrykker Tariq, for at redde at Azaad siger han skal tisse.
  • Han siger dette, for at kunne snige sig væk og finde Valerions taske, den pakke han skulle viderebringe til Fiztandil.
  • Tag det til Sahira. (Skatten fra Valeria.)
  • På tasken kommer der en tekst frem “Vinden synger før harpens sang, men først må solen stryge med streng, til sidst kommer natten mørk og lang, dog før må tordnen gå sin gang”
  • Vi bevæger os ind i tårnet. Mod lysmesteren.
  • Tariq finder en bog med en skarbæ på, som er skrevet af en Al’Haqaiq elver, som omhandler en masse sygdomme, men til sidst ender med en sygdom omkring “svøben”, som gør sig kendetegnet ved sult og galskab. Deres lemmer muterer. Gror ekstra øjne osv.